Her kan du læse hvad Bjerringbro Modelflyveklub
anbefaler du gør, hvis du vil købe et modelfly.


Pas på hvad du køber.
Hvis du vil købe en brugt flyver, bør du tale med en fra klubben først.
Her vil du få de bedste råd og den nødvendige vejledning.
Send Email til klubben med dine spørgsmål til bmfk(snabela)mail.dk Erstat (snabela) med @

Du har brug for følgende udstyr:

Radioanlæg:
Bestående af sender, modtager, servoer, og batterier.
Det er ikke af afgørende betydning, hvilket radioanlæg du vælger. Men vælger du et
fabrikat som f.eks. Futaba, får du den fordel, at din sender kan kobles sammen med
klubbens sender. Derved opnår du maksimal flyvesikkerhed, når du skal lære at flyve.
Pas på hvis du køber brugte batterier, disse holder ikke evigt, og de er forholdsvis dyre.
Husk at det er en stor fordel hvis din sender ikke sender på samme kanal som andre
sendere i klubben.
Send mail til bmfk(snabela)mail.dk Erstat (snabela) med @ for at få en ledig kanal.

Motor:
Der findes mange forskellige motorfabrikater, og de virker alle ok. Der er dog af og til
forskel på hvor lette de forskellige motorer starter. Men vælger du en motor af et godt
anerkendt fabrikat, som f.eks. en O.S. motor, så kan du være ganske rolig.
Elmotorer findes også i mange varianter, men husk på at med en elmotor, skal du kunne
lade batterierne op på flyvepladsen. Og dertil skal du bruge en god oplader, som
sagtens kan koste det samme som en brændstof motor.


Byggesæt:
Et byggesæt kan købes som samlesæt, eller som næsten færdigbygget ARF model
(ARF står for Almost Ready to Fly). Du skal vælge en højvinget flyver,
(Vingen monteret oven på flykroppen). Disse modeller er lettere at styre, end modeller
med vingen monteret midt i, eller på undersiden af flykroppen.
Et god begyndermodel kan være:

Hobbico Superstar 40(ARF Model)

PT 40 Trainer (Byggesæt)


Avistar (ARF Model)


Ekstra Tilbehør:
Du skal også bruge forskellige ting så som lim, propel, hjul, brændstoftank, brændstofslange.
det er forskelligt hvor meget tilbehør du skal bruge, det afhænger af modellen du vælger.
Tit er det meste tilbehør med i byggesættet.

Start Grej:
Du skal bruge en dunk med brændstof (85% Methanol og 15% olie)
brændstofpumpe, eller påfyldnings sprøjte, og startbatteri til gløderøret
De fleste hobby forretninger har det nødvendige startudstyr.
Ellers spørg i klubben, eller send klubben en email med dit spørgsmål
til bmfk(snabela)mail.dk Erstat (snabela) med @

Hvor køber man usdatyr?
Find forhandler på vores link side